Sandheden om motion – Insulin a' hva' for no'et?

Insulinfølsomhed. Det er det, det hedder og det er rigtig godt hvis den er høj. Mange ligner et spørgsmålstegn når jeg begynder at tale om insulinfølsomhed, og hvorfor det er så vigtigt at den er i balance. Så nu har jeg besluttet mig for at lave et kort indlæg om det, måske det kan hjælpe lidt på forståelsen? 🙂
Kroppen er en fantastisk ting, men vi kan også bande den langt væk når den ikke virker efter hensigten. Ofte når man har lav energiniveau har man det fysisk dårligt, og man tyr til de søde sager eller hurtige kulhydrater (hvidt brød, pasta, hvide ris etc.) for at få noget mere energi. Når man så får disse hurtige kulhydrater stiger og falder blodsukkeret rigtig hurtigt igen og så kører den onde cirkel. Hvis man så har nedsat insulinfølsomhed, kan man risikere at få det meget dårligt, når man spiser meget af disse fiberfattige kulhydrater.
For at øge insulinfølsomheden, hvis man f.eks. er insulinresistent, kan man begynde at dyrke motion hvilket kan øge insulinfølsomheden. Hvordan kan det være? Jo, ser du. Når man er insulinresistent, er man ikke i stand til at optage glukose (fordøjet brød, ris etc.) ind i cellerne. Derfor har man brug for hjælp til optage det glukose ind i cellerne, ellers kommer kroppen i  det man kalder choktilstand. Nogle kan ikke danne insulin og skal derfor have insulin dagligt (type 1 diabetikere), og andre har en lav insulinfølsomhed (type 2 diabetikere). Uanset om man har det ene eller det andet, kan man hjælpe med at øge insulinfølsomheden ved at dyrke motion. Det der sker når man dyrker motion er, at man bl.a. øger produktionen af calcium (også kaldet kalk) inde i musklerne. Når calcium øges hjælper den med at transportere glukose ind i cellerne, og man kan dermed få glukosen væk fra blodbanen.
Det er derfor at vi, som sundhedsprofessionelle, altid anbefaler at man dyrker motion. Bare det at du begynder at tage cyklen dagligt, eller går på arbejde i stedet for at tage den forbandede bil eller bus. Så er jeg glad, og sikkert også alle de andre sundhedsprofessionelle 🙂

Fakta:

  • Type 1 diabetes er, når man stort set har mistet evnen til at producere insulin.  Derfor har type 1 diabetikere behov for at få tilført insulin dagligt så de kan få transporteret glukosen væk fra blodet
  • Type 2 diabetikere har nedsat insulinfølsomhed. Før i tiden blev dette kaldt for “gammelmandssukkersyge“, men en stor del af den yngre befolkning har i dag type 2 diabetes. Dette skyldes f.eks. dårlig livsstil, ingen motion, overvægt eller er genetisk betinget (dvs. det er arveligt)
  • Man kan øge sin insulinfølsomhed hvis man begynder at dyrke motion
  • PCO ramte kvinder har ofte nedsat insulinfølsomhed, og med den rette kost kan dette hjælpes på vej
  • Mange anbefaler at man spiser en kulhydratfattig kost, men det kulhydrat man spiser skal være fuldkorn (fuldkornspasta, brune ris, rugbrød etc.). Det er med til at man får et mere stabilt blodsukker

Jeg håber det hjalp lidt på forståelsen, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.

 

“Sandheden om motion” – Dokumentar program på DR2, omkring hvilken slags motion der er bedst at dyrke, og hvor lidt der rent faktisk skal til!

På mit studie var der en der nævnte et program, “Sandheden om motion”, som var blevet vist på DR1. Det var ganske interessant at se, især fordi at mange kan undre sig over hvorfor at de ikke taber sig når de begynder at dyrke motion. En forsker i programmet fortæller om et studie han har lavet i Nottingham, og fortæller at det er nok (for nogen) at dyrke intens træning 3 x 1 minut om ugen, og at dette skulle forbedre ens helbred.

Sandheden om motion – Klik på linket og se programmet.

 

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?