Nødder á la Passion

Min kære veninde og medstuderende, Sophie Dornoy, fik sin fine titel som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed i forrige uge. Yay! I den anledning inviterede hun til bachelorfest, hvor hun havde lavet de lækreste nødder med mangopulver. Som den opskriftssamler jeg er, måtte jeg jo lige have opskriften på dem 🙂

Jeg har dog i stedet for mangopulver, anvendt passionsfrugtpulver. Det giver en fantastisk frisk smag, og man får tilfredsstillet sin salttrang med det saltede. Dvs. du kaster dig ikke over chips mere, når du først er blevet bidt af disse! Det bedste af det hele er, at de er virkelig nemme at lave (det elsker vi).

Nødder á la Passion

  • 100 g hasselnødder
  • 100 g valnødder
  • 100 g mandler
  • 2 tsk. passionsfrugtpulver
  • 1/2 -1 tsk salt (alt efter hvor saltede de skal være)
  • 1 spsk olivenolie

Hæld olien på panden og varm den op. Kom nødder i, når panden er opvarmet og tilsæt salt. Rist nødderne, HUSK at røre grundigt rundt i nødderne så olien og salt bliver godt fordelt – sørg også for at varmen ikke er for høj, da de kan risikere at brænde på eller får den bitter smag. De skal ristes i ca. 5 minutter.

Tag nødderne af panden og læg dem på en tallerken med bagepapir på, og lad dem køle lidt ned. Når de ikke er så varme mere, kommer du passionsfrugtpulver over. Tag fat i hvert hjørne af bagepapiret og ryst den godt – pulveret skal fordeles godt og grundigt!

Når nødderne er kølet helt ned serveres de enten som snack, eller også er de perfekte til tapas-aften!

Nøddemix med salt og passionsfrugt pulver

Nøddemix med salt og passionsfrugt pulver

– Enjoy!

P.S. Pulveret er købt i Torvehallerne

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?