INDISK LINSEGRYDE MED GROVE CHAPATI

Jeg har efterhånden lavet en del indiske retter, når jeg har afholdt mine diabetescaféer. Det var en ny verden der åbnede sig for mig, for jeg opdagede at der findes andet end chicken tikka massala, dhal og curry.

Denne indiske linsegryde, er en jeg selv har kombineret. Dog er jeg sikker på der findes en lignende ret i Indien. Til gryderetten serveres der chapati, som er flade brød, man steger på en pande. Chapati kan laves på mange måder, men her bruger jeg 50 % hvedemel og 50 % grahamsmel for at få lidt fuldkorn med.

Indisk linsegryde
(4 personer)

  • 1 ds. grønne linser
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn eller gul peberfrugt
  • 1 bundt grønkål
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tern grønsagsbouillon
  • 2 røde chilier
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. karry
  • 1 spsk. olivenolie
  • Evt. lidt salt

Gå først i gang med at lave dej til chapati. Se opskrift nedenfor. 
Skyl og rens alle grønsager. Skær peberfrugt, grønkål, løg og chilier i mundrette størrelser. Hak hvidløg fint. Hak grønkål groft. Tag en gryde og varm den op med olivenolie. Kom alle grønsager, undtagen grønkål og dåsetomat i gryden, sammen med karry og spidskommen. Lad det stege i et par minutter. Hæld vand fra linser og skyl dem med vand, i en si. Hæld dåsetomat og linser i gryden og lad det simre imens chapati steges på en stegepande.

Chapati
(8-10 stk.)

  • 2 1/2 dl. hvedemel
  • 2 1/2 dl. grahamsmel
  • 1/4 tsk. salt
  • 2 dl. vand
  • Hvedemel til udrulning
  • 1/4 dl. olivenolie

Hæld alle ingredienser i en skål og ælt med fingrene i ca. 10 minutter (se det som noget positivt, du får lidt gang i arm musklerne her). Dejen skal være tør i det, men grahamsmel er lidt langsommere til at suge væske til sig, så dejen kan godt virke meget våd til at starte med. Lad den stå og hvile i ca. 20 minutter – imens kan du gå i gang med linsegryden.
Nå dejen er færdig med at hvile, deles den op i 8-10 stykker, som rulles til små kugler. Kom noget hvedemel på køkkenbordet og brug en kagerulle til at gøre kuglerne flade. Sørg for at der hele tiden er mel på bord og kagerulle, ellers risikerer du at dejen klistrer fast. Pensl dem med lidt olie på hver side og steg dem på en stegepande, til de får gyldne pletter.

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.