ROMKUGLER

… Eller som vi kalder dem i Jylland, trøfler 🙂

Min datter har lige haft pigerne, fra klassen, til fødselsdag. Som altid, så var der kage tilovers, og det skulle jo bruges. For mig er det svært at smide mad ud, for jeg synes det er åndssvagt og ressourcespild. Derfor tænkte jeg, at det var en rigtig god idé og lave romkugler – Det skal lige siges, at manden hungrede efter romkugler, så der blev lige slået to fluer med et smæk. Det er nemt, og det er hurtigt!

 Romkugler
(10 små eller 5 store)

  • 250 g. kagerester (her er der brugt lagkagebund bagt på fuldkornsmel)
  • 4 spsk. marmelade
  • 1 spsk. romessens
  • 1-2 spsk. kakao – Alt efter hvor mørk smagen skal være
  • 50 g. smeltet chokolade
  • Kokosmel til at rulle i, eller andet krymmel

Blend alle ingredienser, undtagen kokosmel, i en foodprocessor eller blender. Del massen op i 5 eller 10 portioner og form dem som kugler. Vend dem i valgfrit krymmel (kokosmel, kakaopulver, smeltet chokolade, tivolikrymmel, lakridspulver etc.).
Er massen for tør, så kom et par spsk. fløde eller mælk i.

Lad dem hvile i køleskabet i en times tid – Hvis du kan holde fingrene fra dem 😉 Hvis de kan stå i fred, kan de holde sig et par dage i køleskabet.

TIP! Har du ikke kagerester, så køb lagkagebunde i supermarkedet.

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.