Hvad skal vi spise?

Man står der og klokken er snart 18, barnet står og skriger; “jeg er suuuuuulten!”. Hvad skal vi spise? Køleskabet er tomt, og der er nul og en hat…
Hvis man dog bare havde fået handlet ind til hele ugen. Men for mange kan det virke uoverskueligt at skulle først finde opskrifter, derefter lave en indkøbsliste. Der kan man takke det dejlige internet! Hvis du er, som jeg, rigtig godt træt af at stå der onsdag sen eftermiddag og skal til at tage en beslutning om, hvad I skal have til aftensmad, vil jeg anbefale dig at lave en madplan for en uge. Hvis du ikke helt kan greje hvad og hvordan det skal gøres, går du ind på magasinetmad.dk og derefter klikker ind på “ugemenu”. Her er alverdens opskrifter, og der er SÅ MANGE! Madplaner der kører fra mandag til fredag, og det fantastiske er, at de er også relativt sunde med opskrifterne (der er også en dessert med i planen – nam nam).

Hvilket er endnu mere fantastisk ved disse madplaner er, at de har en indkøbsliste, så der er ingen undskyldninger for ikke at gå ind og printe. Siden vi er begyndt at bruge dem herhjemme, har jeg skrevet hvad det er vi skal spise i en notesbog (jeg har dog fra mandag til søndag), og på følgende side har jeg skrevet indkøbslisten ned. Så er det bare at tage den lille notesbog med den ene gang om ugen, og bum, så skal man ikke panik handle i sidste sekund. Du kan også gå ned og købe bladet en gang om måneden til 54kr., hvor du så finder rigtig mange gode opskrifter og fif til diverse retter. Jeg har fået mig en god samling efterhånden og der bliver stadig bladret efter nye opskrifter i op til 4 år gamle numre 🙂

Hvis du nu sidder og tænker på hvordan du skal få plads til alle de lækre råvarer i køleskabet, kan jeg fortælle dig at det er godt at have en fryser så kødet kan fryses ned og tages op dagen inden det skal bruges, og lægges i køleskabet. Desuden ser det så dejlig lækkert ud når man åbner køleskabet, hvor det bare vælter med frugt, grønt og alt andet godt. Alt dette til en overkommelig pris. Vi bruger ca. 700-800kr. om ugen, hvor vi har til en uges morgenmad, frokost og aftensmad.

Et lille hurtigt råd her fra én som slapper mere af når der er planlagt for hele ugen 😉 Enjoy!

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?