Mormors æblekage med lakridsrodscreme

Denne æblekage er absolut ikke i sund kategorien, men den smager fabelagtig!

Denne bagte æblekage er absolut ikke i sund kategorien. Men de syrlige æbler gør, at den smager fabelagtig!

Jeg har egentlig selv lavet opskriften på denne bagte æblekage, men jeg er sikker på, at alle mormødre ville lave den på samme måde. Mine børnebørn får den i hvert fald serveret – Når jeg en gang bliver mormor 🙂 Man kan ikke påstå at den er sund med alt det sukker, men den smager fabelagtig! Lakridsrodsremen giver den en frisk smag, hvor æblerne giver den søde og syrlige smag.

Mormors æblekage med lakridsrodscreme (12 personer)

Æblekage:

  • 350 g. sukker
  • 5 æg
  • 50 g. smør
  • 200 g. sigtet speltmel
  • 300 g. groft speltmel
  • 100 g. hasselnøddemel (hak det meget fint)
  • 1 stang vanille, eller 3 tsk. vanillepulver
  • 1 spsk. kanel
  • 1 spsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 dl. mælk
  • 100 g. hvid chokolade (grofthakket)
  • 2 små æbler eller et stort i tynde skiver

Lakridsrodscreme:

  • 1 bøtte creme fraiche (18%)
  • 4 tsk. lakridsrodspulver (kan købes i diverse supermarkeder)

 

Tænd for ovnen på 180C varmluft (200C alm.).
Smelt smøret, og lad det stå. Hak hasselnødderne fint med en kniv, eller hak dem i en minihakker, til de bliver som mel. Bland det med det grove og sigtede speltmel, bagepulver, kanel og salt i en skål.
Kom æg, vanille og sukker i en skål og pisk det til det bliver luftigt. Hæld det smeltede smør i, imens du pisker. Skru ned for hastigheden for piskeren, og hæld derefter melblanding og mælk i.
Den hakkede hvide chokolade skal vendes i dejen.

Kom dejen i en springform – Brug evt. 1 stk. bagepapir, i stedet for at smøre formen. Æbleskiverne lægges oven på dejen så det danner en krans (se billede). Hæld lidt sukker oven på æbleskiverne.

Den skal bages i ca. 30-40 min. alt efter ovn. Hold øje, og stik en stegenål i. Hvis der hænger dej fast på nålen, skal den have noget mere tid i ovnen.

Lakridsrodspulver blandes med creme fraiche i en skål, og serveres med kagen.

– Enjoy!

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?