Simple Caesar Salad

Salat_Nicoise

 

Foråret er over os, og snart kommer sommer. Det betyder salat, salat, salat, salat!

Cæsarsalat serveres normalt med bacon, en anden dressing og lyse croutoner. I stedet for den klassiske salat, er denne med emmentaler, pesto og rugbrødscroutoner. Så slet ikke i nærheden af cæsarsalat, og så alligevel 🙂 Den er fyldt med lidt mere fuldkorn (godt for maven) og MUFA (enkelt umættet fedtsyrer).

 

Simple Caesar Salad
4 personer

  • 1 pakke færdigstegte kyllingebryst, skæres i strimler
  • 3 tykke skiver tørt rugbrød
  • 100 g. Emmentaler i tern eller tynde skiver
  • 4 store tomater i både eller 1 bakke datarrino tomater
  • 1/2 agurk i tern
  • 1 hjertesalat, skåret i strimler
  • 4 æg, kogt til de er smilende (herhjemme er det 7 minutter)
  • Pesto til servering

Kog vand i en gryde, og kom æg i det kogende vand. Imens steges croutoner og klargøres salaten.

Varm en stegepande med 1 spsk. olie. Skær rugbrødet ud i tern og steg dem på panden til de er gyldne. Lad dem køle ned på en tallerken. Hæld alle ingredienser i en skål – undtagen æg, og vend dem. Top med æggene, server salaten med croutonerne og pestoen ved siden af.

Salaten er færdig på under 20 minutter.

Efterlad en kommentar





Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.