Gedeost salat

Gedeostsalat

Endnu en salat. Jeg ved det. Ikke den store nyhed, men denne skulle lige på bloggen alligevel, for den er bare rigtig god! Og den er ekstra god med den grønkålpesto jeg lagde på bloggen i tirsdags.

Gedeost salat

  • 1 salathoved (pluksalat, romaine el.lign.)
  • 1 håndfuld rucola
  • 500 g. cherrytomater
  • 100 g. jordbær
  • 1 håndfuld nødder
  • 1 rulle gedeost
  • 1 groft flute
  • Pesto til pynt
  • Akaciehonning
  • Olivenolie

Salat:
Bemærk. Salaten anrettes på 4 tallerkener.
Skyl salat, rucola, cherrytomater og jordbær grundigt. Skær salat og rucola i passende størrelse. Halver cherrytomater og jordbær. Fordel salat, cherrytomater og jordbær på tallerkenerne. Hæld akaciehonning over salaten. Det samme med pesto.

Gedeost:
Tænd ovnen på 225 C.
Skær 8 skiver af fluten, og pensel den med olivenolie. Skær gedeosten så der kan være 2 skiver på hvert brød. Kom gedeosten på brødet og bag dem på en rist i ovnen til de er gyldne.
Når de er færdigbagte, toppes salaten med brødet. Hæld gerne noget akaciehonning på gedeosten.

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?