Grønkålpesto

Grønkålpesto

I fredags lavede jeg et blogindlæg om grove og fine grønsager. Grønkål er et af de grove, og har hele 6,2 gram kostfibre pr. 100 gram. Derfor er grønkålpesto en god måde at få de fibre på. Denne er spicet lidt op med rucola, da dem jeg har i haven skulle bruges nu.

Grønkålpesto

  • 5 store blade grønkål
  • 1 god håndfuld rucola
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1 fed hvidløg
  • Saften af 1/2 citron
  • Salt og peber
  • 1 dl. olivenolie – HUSK kom det først i bagefter

Skyl grønsagerne grundigt, så der ikke sidder jordrester i. Kom alle ingredienser, undtagen olie, i en blender eller foodprocessor. Blend til det hele er fint.
Kom pesto i en lufttæt beholder og hæld olivenolien i, og rør godt rundt. Vil du gerne have den mere lind, så kom mere olie i.
Grunden til at olivenolie først kommer i til sidst, er fordi pesto kan blive helt hvid hvis olien blendes med.

TIP! Varier den evt. med basilikum eller persille, i stedet for rucola.

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?