Hokaido suppe

Græskarsuppe

Julen er ved at være ovre, og der er måske kommet lidt ekstra på sidebenene, eller også er du en af de heldige der ikke har taget på. Uanset hvad, så er denne suppe rigtig dejlig at varme sig på, og den er nem at lave. Hvis der er noget tilovers kan du fryse den ned, og tage den op til de travle dage.

Opskriften er tyvstjålet fra min tidligere fantastiske søde kollega, Lærke. Hvis du skulle være så uheldig at have raget en forkølelse til dig, kan jeg næsten garantere at denne suppe gør dig rask!

Hokaido suppe

  • 1 hokaido
  • 2 fed hvidløg
  • 1 chili
  • 1 stort løg
  • 2 tsk. karry
  • 1 tommelfinger størrelse ingefær
  • 1 liter grønsags- eller hønsebouillon
  • 1 bundt timian
  • 2 spsk. olie til stegning
  • salt og peber

Skyl hokaidoen grundigt og sørg for at der ikke sidder jordrester på. Del den i to og skrab kernerne ud af hokaidoen. Skær den ud i tern – Du behøver ikke at fjerne skrællen. Pil løg og hvidløg og hak dem groft, sammen med chilien. Skræl ingefæren og hak den ligeledes groft. Steg det hele i en gryde med olien, i et par minutter. Hæld grønsagsbouillon i, sammen med timianbundet, og lad det koge til hokaidoen er mør. Tag timian op og blend det hele. Smag til med salt og peber.

Server med lidt olivenolie og brød.

Tip! Tilsæt evt. rejer, laksestykker eller røde linser, for at få lidt proteiner.

– Enjoy!

 

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.