Madplan der går i vasken

Allerførst vil jeg lige sige tak til mine veninder Marianne og Ida for at præsentere mig for denne fantastiske ret! Samtidig vil jeg også lige sige tak til mine dejlige naboer, Camilla og Morten, for at låne mig en pakke nudler. Der var ingen ekstra i mit skab lige i dag… 🙂

Herhjemme laver vi altid mad efter en madplan jeg har lavet. Den løber p.t. på 6 uger, men drømmen er at den kommer op på 12 uger.
Mange af opskrifterne er lavet efter Magasinet Mad!s opskrifter, og de er ret gode mange af dem. Der er tilhørende en indkøbsliste på alt det der skal bruges til retterne, så det hele bliver serveret undtagen maden 😉 Der bliver handlet ind til hele ugen, man skal dermed ikke ud og handle ind hver dag eller have en last minute backup plan.
Dog er det ikke altid at det lige går efter planen, da der kan komme uforudsete ting. Derfor har jeg altid, eller jeg er begyndt på, at have:

Svarende til 4 personer:

1 pose wokmix (gerne den med vandkastanjer)
2 stk. kyllingfilet
1 pakke nudler (gerne fuldkorn – tjek på emballagen hvor meget der skal bruges pr. person)
1-2 tsk. rød karrypasta (det kan være stærkt, så prøv dig frem)
1 dåse kokosmælk (gerne light, hvis man ikke er til den fede smag)
1-2 fed hvidløg
1-2 spsk. sesam- eller olivenolie

Skær kylling i tern/strimler – hvad du nu foretrækker. Hak hvidløg fint. Tænd for blussen og sæt wokgryden eller bare en gryde på, hæld olien i, tilsæt rød karrypasta. Lad det stå og stege lidt. Tilsæt kylling og hvidløg og svits det godt.
Hæld kokosmælk og wokmixen i. Lad det stå og koge lidt.
Kom til sidst nudlerne i og kog dem til de er al dente.

Færdig! Alt dette tager under 30 min. at lave.

Enjoy! 🙂

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?