Ruggrød á la jul

Ruggrød med kanel, kokosmel og æg er lækkert til morgenmad. Man kommer også lidt i julestemning.

Ruggrød med kanel, kokosmel og æg er lækkert til morgenmad. Man kommer også lidt i julestemning. Her nåede jeg at spise den inden jeg fik taget billede 🙂

 

Der har den seneste tid været heftig debat omkring kanel og dets skadelige stof kumarin, der kan skade leveren. Som du sikkert har læst, er den mest brugte (billigste), cassia kanel, der indeholder mest kumarin. Hvis man er typen der spiser kanel rigtig meget, altså udover julemåneden, så kan man købe ceylon kanel, der indeholder mindre kumarin end cassia kanel.
Denne kanel smager noget anderledes end cassia kanel, men til gengæld har den en mere gennemtrængende smag, hvilket gør at man nok bruger mindre mængder.

Man skal dog ikke lade sig skræmme for meget, da anbefalingen henvender sig mest til folk med leverskader. Kanel har også nogle gavnlige virkninger. Bl.a. kan det nedsænke blodsukkeret (godt for diabetikere), sænke indholdet af LDL-kolesterol (det lede kolesterol) i blodet, og er desuden godt for tarmfloraen i tarmsystemet.

Det anbefales at børn i alderen 0-2 år max får 0,3g kanel. 1/4 tsk. svarer til ca. 0,5g.

Ruggrød m. kanel og kokosmel
(2 personer)

  • 2 dl ruggryn
  • 3 dl. vand eller mælk
  • knivspids salt
  • 1/2 revet æble
  • 1 spsk. kokosmel
  • 1 æg

Kom ruggryn i en gryde og hæld vandet eller mælken i. Riv æblet, og kom det i gryden sammen med kokosmel. Tilsat salt. Lad det koge til grød. Sluk for varmen og kom ægget i, rør godt og grundigt til man se æggehviden bliver hvid.

Ved servering, drys noget kanel, lidt sukker og kokosmel på.

TIP! Kom evt. lidt lakridsrodpulver i grøden. Det gør den frisk i smagen.

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.