Jeg læste en gang, at Camilla Plum havde sagt; “en surdej lever sit eget liv!”. Og det må jeg give hende ret i. Jeg har nu haft liv i min surdej i snart 3 mdr., som er det længste indtil videre og jeg er virkelig stolt af det. Især fordi det har godt nok taget nogle forsøg (og opskrifter), for at holde den i live. Den er virkelig blevet passet og plejet og kærtegnet 🙂 Som nævnt, har jeg prøvet flere opskrifter og havde aldrig troet at jeg ville finde den bedste i en Amo bagebog – forstå mig ret, der er ikke noget i vejen med Amo, men vi er jo i en tid hvor det hele kredser om Meyer… Men det gjorde jeg, og jeg vil nu dele opskriften med jer. Det er den surdej jeg bruger til mit rugbrød og den holder bare! Man kan endda fryse sin surdej ned, hvis man ved at man ikke skal bruge den i lang tid, som f.eks. over en uge. Hvis man dog ved at man skal bage igen inden for en uge, kan man nøjes med at stille den i køleskabet. Er man hardcore og bager mere end en gang om ugen, kan man have den stående på køkkenbordet, eller et lunt sted. Husk altid, at en rigtig surdej skal ikke lugte surt, den skal dufte af øl. En god mørk øl, så ved man også at man har gjort et godt stykke arbejde!

Surdej á la Ivalo – med udgangspunkt i Amo fra “Den Store Bagebog 2”

• 2 dl. kærnemælk (jeg har bedst erfaringer med økologisk)
• 150g fuldkornshvedemel (kan erstattes med 75g hvedemel og 75g grahamsmel)
• 1 tsk. honning
• 1tsk. salt
• Lidt vand – hvis den er for tør

Pisk det hele godt og grundigt, så den bliver ligesom havregrød. Lad den stå lunt i en beholder med enten film, viskestykke eller låg over i et par dage. Når den begynder at boble og evt. dufte af øl, er den klar til at blive brugt 🙂

HUSK! Tag en portion fra, til næste gang du skal bruge den. Det er også vigtigt at passe og pleje din surdej, og den kan sådan set holde for altid.

 

Enjoy!