Grønkålsalat med æble og valnødder

Lækker mormorsalat som lige er blevet piftet op med bl.a. æble

Lækker mormorsalat som lige er blevet piftet op med bl.a. æble og citrondressing, for at gøre den mere syrlig og frisk i smagen

 

Vores lille familie bor i en fantastisk forening. Forældrene sidder ofte ved legepladsen og hyggesnakker, og ser på børnene lege og lave ballade. Forleden kom snakken ind på kål, og her kunne jeg tilføje min yndlingsgrønkålsalat. Der var skeptiske udtryk blandt nogle af mødrene over for grønkålen, men jeg kom med et lille fif som måske blødte det skeptiske udtryk op. De synes at grønkålen godt kunne være lidt for svær at tygge sig igennem, og undgik derfor at spise grønkål. Hvilket jeg synes er lidt ærgerligt, for grønkål er sprængfyldt med bl.a. K-vitamin som er med til størkningsproces af vores blod (det er også det babyerne bliver sprøjtet med når de næsten lige er blevet født).
Hvis man gerne vil have sin grønkål til at være mindre, lad os sige knasende, kan man gøre det, at man kører den igennem en foodprocessor eller minihakker. Det kan tage lidt tid, men det vil nok svare til at man skulle stå og hakke det selv med en køkkenkniv.

Grønkålsalat med æbler og valnødder

  • 1 pose grønkål
  • 50 valnødder
  • 2 syrlige æbler (fx Belle de Boskoop)
  • Saften af 1 citron
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. honning
  • Salt og peber

Skyl grønkålen grundigt, så du er sikker på at der ikke sidder jordrester i bladene. Hak grønkålen i enten foodprocessor eller med en minihakker. Hæld det i en skål. Skær æbler ud i tynde skiver. Hak valnødderne groft og vend begge dele i salaten. Kom citronsaft, olivenolie, honning, salt og peber i en lille skål, og pisk det hele sammen. Hæld dressingen i salaten og server den til evt. frikadeller eller medister (mormor mad til mormorsalat).

– Enjoy!

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.