Monster smoothien er virkelig god, både som morgenmad og som mellemmåltid. Herhjemme får vi typisk smoothie om vinteren og havregrød om sommeren. Hvorfor kan jeg ikke svare på, men det fungerer sådan for os 🙂
Smoothien har spinat og olie i, så det er ikke kun frugt der bliver fyldt i – og dermed en masse frugtsukker.
Jeg køber smoothie blandingen fra ‘Dit Valg’ fra COOP, som er portionsanrettet. 1 pakke svarer til en portion smoothie, og der er nok til vores lille familie – Hvis det er som mellemmåltid.
Monster smoothie
(2 store glas eller 4 små)
- 1 pose smoothieblanding
- 2 dl. skyr eller andet yoghurt
- 2-3 dl. mælk (kommer an på hvor tyk den skal være)
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. vanillesukker eller 1/2 tsk. vanillepulver
Kom det hele i en blender og blend til det er lind. Server i et glas med sugerør, eller som yoghurt i en skål med mysli eller havregryn som topping.
P.s. Jeg vil for en god ordens skyld pointere, at jeg IKKE får reklamepenge for det her 😉
Næste omgang bootcamps starter 17. juni!
Skal du med?