Pizza blomkål

Blomkålspizza

Normalt er jeg ikke så meget til palæodiæten, men der er lige enkelte opskrifter som jeg synes er gode. Denne er en af dem. Pizza med en bund af blomkål. Måske har du samme ansigtsudtryk som jeg havde, da jeg  hørte om den første gang – Altså, rynken på næsen. Men jeg må sige, at denne her er temmelig meget i top. Samtidig er det en god erstatning, hvis man ikke vil fylde sig med mere brød.

Pizza blomkål

  • 1 blomkål
  • 1 stor håndfuld parmesan
  • 2 æg
  • 2 tsk. oregano eller basilikum (tørret eller frisk)
  • Salt og peber

Tænd for ovnen på 250 grader.
Kom alle ingredienser i en blender eller foodprocessor og blend det, til det er fint. Mos blandingen ud på en bageplade, og forbag blandingen i ca. 15 minutter. Når bunden er forbagt, toppes den med fyld som en almindelig pizza.

Pizzaen bages til osten er let gylden, hvilket er forskelligt fra ovn til ovn. Men ca. 8-10 minutter.

Efterlad en kommentar





Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.