RUGBRØD MED 100% RUG

Rugbrød

Jeg har tidligere lagt en opskrift op med rugbrød, men jeg har nu eksperimenteret med en opskrift, da jeg gerne vil variere det lidt. Det er et super lækkert rugbrød med kun rugmel og rugkerner, intet hvedemel (undtagen i fordejen, men det tæller ikke ;)). Jeg har tilsat græskarkerner, da jeg elsker den smag græskarkerner giver i brød. Rugbrødet tager to dage at lave, men den er altså ventetiden værd, for man får det lækreste brød!
Hvis man gerne vil have lidt til den søde tand, kan man lave en mirabelmarmelade til at smøre på. Opskriften kan du finde her.

Rugbrød af ren rug
(1 stort brød eller 2 små)

Dag 1:

  • En portion surdej (2 dl.) – Opskriften er her
  • 100 g. rugmel
  • 100 g. hvedemel
  • 2.5 dl. vand

Dag 2:

  • 6 dl. vand
  • 1 øl – 33 cl.
  • 2 spsk. maltsirup eller honning
  • 25 g. malt
  • 2 spsk. salt
  • 500 g. knækkede eller skårne rugkerner
  • 650 g. rugmel
  • 2 dl. græskarkerner

Dag 1:
Rør alle ingredienser i en skål og lad det stå med et klæde over, til dagen efter

Dag 2:
Bland surdejsblandingen og resten af ingredienserne i en stor røreskål og rør grundigt. OBS! Sørg for at tage noget fra til næste gang du skal bage.
Pensel rugbrødsformen/formene med smør og fyld dem op med dej, til den er halvt fyldt. Lad dejen hæve til den er hævet op til kanten – Det kan være alt fra 2-12 timer. Når den er hævet, prikkes dejen med en stegenål eller gaffel.
Bages i en forvarmet ovn på ca. 180 C. varmluft, i 1 time og 45 minutter. Tag brødet ud af formen, sluk for ovnen og lad den gerne stå derinde i 6 timer eller natten over.

TIP!
Rugbrød har det bedst, når det er pakket ind i bagepapir. På den måde kan det ånde og man får et bedre rugbrød af det.

Husk! Surdej skal helst røres rundt ofte, ellers går den hen og bliver ‘sur’. Det påvirker smagen ret meget, og brødet kan have svært ved at hæve. Se tip til at holde den i live her.

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.