DET SKAL VÆRE SMART

motivation

Gør det i dag. Lad vær med at vente til i morgen.

For nogen er det nemt at ændre livsstil, hvor det for andre kan være rigtig uoverskueligt. Ofte handler det om, at det kan være svært at finde motivationen til at komme i gang.

Motivation kan bl.a. hjælpes på vej ved at der laves en plan. Det kan måske godt lyde lidt som en lang proces, men det er ofte det der skal til for at have varig succes med vægttab.

Første skridt er, at finde ud af hvad dit mål er. Det kan godt ske du allerede ved det – fx vægttab, mere motion, spise flere grøntsager etc. Få målet skrevet ned, da det ellers kan blive svævende. Desuden forpligter du dig også mere når du får skrevet dit mål ned på et stykke papir.

Næste skridt er, at lave en handlingsplan for hvordan du vil ændre din livsstil, og hvad der skal til for at du gør det. Den er med til at du finder den rette vej og når dit mål. Det er også okay at gå lidt væk fra din handlingsplan, men pas på at komme for langt væk fra den. Hvis det sker, så kan det være at du skal lave en ny, for måske passede den oprindelige alligevel ikke til din hverdag. Men hold fast i at have en plan.

løbetur

Motivation stammer fra det latinske ord movere, og betyder ‘bevæge’. Når du ændrer livsstil, bevæger du dig fra et punkt til andet. Både fysisk, men ikke mindst psykisk.

 

Derudover er det også vigtigt at acceptere, at du befinder dig hvor du gør. Både psykisk og fysisk. For har du en travl hverdag, passer det dig måske ikke at tage to timer ned i det lokale fitnesscenter tre til fire gange om ugen. Måske passer det dig bedre at cykle til/fra arbejde eller løbe en lille tur på 10-15 minutter ind i mellem. Bare fordi andre lever og ånder for fitnesscenteret, er det ikke ensbetydende med, at du også skal.

Husk! Sæt en dato for hvornår dit/dine mål skal være nået. Hvis ikke du gør det, kan du ende med at du aldrig kommer i gang med at ændre din livsstil. Pas og på med at din dato ikke ligger for langt væk, og det kan være svært at sætte en dato. Men mærk efter og vær realistisk med hvornår du mener du kan nå at opfylde dit/dine mål.

Til sidst, og egentlig også det vigtigste, så skal rejsen være sjov! Lad vær med at lave noget du synes er kedeligt eller besværligt. Det er livet for kort til, og nogen gange så kræver det lidt tid og omveje før du finder noget du synes er interessant. Men prøv dig frem og find det der virker for dig og brug din sunde fornuft. Lad dig ikke lokke af det første og det bedste.

SMART står for Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt

Hvis du er blevet motiveret og gerne vil i gang nu, så kan du hente denne pdf.fil med SMART-målene her: SMART-mål. Den er nem og ligetil, og kan hjælpe med at øge motivationen til det du gerne vil ændre.

Næste omgang bootcamps starter 17. juni!

Skal du med?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.