Jeg er en sucker for is. Selv om jeg døjer med isninger i tænderne, så har jeg svært ved at sige nej til at spise en is 🙂 Netto havde tilfældigvis isforme ved til deres spotvarer, og jeg øjnede en chance for at lave nogle gode lækre is derhjemme. Der gik ikke end gang 5 min. så havde jeg is i fryseren!
Opskriften er nem, og det kræver ikke en ismaskine for at kunne lave dem.
Hindbæris med mørk chokoladeovertræk
- 200 g. hindbærcubes (kan købes i COOP butikkerne)
- 1 dl. fløde
- 1 dl. mælk
- 80 g. rørsukker
- 200 g. mørk chokolade
- Kokosmel til pynt
Kom alle ingredienser (undtagen chokolade og kokosmel) i blenderen og lad den køre til blandingen er lind. Hæld det i isformen og kom ispinde i, og lad det ligge i fryseren natten over – Hav tålmodighed selv om det svært 😉
Dagen efter: Smelt chokoladen og hæld det i et glas der kan tåle varme. Tag isen ud af formene. Dyp isen ned i chokoladen og drys hurtigt med kokosmel.
Kom dem i fryseren og tag dem ud når de skal spises. Bare en advarsel, så holder de altså ikke længe! Vi har desværre ikke flere i fryseren nu. Så jeg må i gang igen med det samme 🙂
Næste omgang bootcamps starter 17. juni!
Skal du med?